Familiekomsammen

En mørk novemberaften, havde vi – Ikastegnens Y´s men klub inviteret familien til takke fest. Ikke en hvilken som helst familie, men K-familien.

I 2023 havde vi søgt midler hos ISOBRO til en holde en aften for de lokale frivillige i K-familien, hvor ville påskønne deres frivillige arbejde ude i de forskellige foreninger. Men også holde en aften, hvor vi fik mulighed for at mødes og skabe fællesskaber foreningerne imellem og ikke mindst med os Y´s men. For hvordan får vi skabt et fælles bånd, så fødekæden fra frivillig i K-familien bliver knyttet videre til Y´s men klubberne.

Dette var målet for denne aften.

Selv om vi ønskede at invitere alle frivillige ledere, bestyrelsesmedlemmer m.fl, måtte vi sande at økonomien ikke rakte til det.

På et formøde hos bestyrelserne i bl.a. FDF, KFUM-spejderne og KFUM og KFUK, fik vi mulighed for at fortælle lidt om vores formål med aftenen og samtidig invitere 4 fra hver forening til en aften med forkælelse af ganen og en snak om samarbejde og fremtid.

Vi fik en god tilbagemelding, hvor 14 nysgerrige frivillige mødte op til en dejlig aften.

Som til en almindelig klubaften, startede vi med 3 min som tog udgangspunkt i sangen ”Hvor du sætter din fod” hvor der var knyttet paralleller til samarbejdet mellem Y´s men og k-familien.

” Du er del af et os. For sammen i fællesskabet er vi stærkere end hver for sig. Dette fællesskab er os alle imellem, i jeres egen kreds, klub, forening og gruppe. Det er i fællesskabet vi får ting til at ske. Ene kan vi ikke magte at stå for loppemarked, sælge julemærker eller skabe store events. Det er fællesskabet som giver tilhørsforhold, venskaber og nærvær.”

Igennem en del år har vi i Ikastegnens Y´s men klub spillet fodboldgolf med mændene fra Møltrup Optagelsehjem og derfor var det for os, en selvfølge at maden vi ville forkæle med skulle komme derfra.

Under maden var der tid til at hyggesnakke sammen ved bordene, hvor vi var blandet i en
skøn flok af frivillige fra de forskellige foreninger og Y´s men.


Da alle maver var godt mætte, blev der fortalt lidt om baggrunden for Y´s men bevægelsen
og vigtigheden af vores engagement med K-familien og bagefter blev der ved bordene
snakket om forskellige spørgsmål.

 

Der var en god og konstruktiv snak hos alle borde, hvor der bl.a. blev drøftede hvordan vi
som Y´s men kunne hjælpe ind i de forskellige foreninger. Hvordan vi evt. kan lave mere
samarbejde og derved skabe mere kendskab til hinanden. Men også spørgsmål om, om
de selv kunne forestille sig at være Y´s men.

Spørgsmål

1.    På hvilken måde kan Ikastegnens Y´s men klub være behjælpelig i jeres forening? Tænk gerne nye tanker.
2.    Hvad oplever I som vigtigst i vores samarbejde og hvad vil I gerne fortsætte med eller evt gerne have mere af?
3.    Hvis Y´s men bevægelsen skal være langtidsholdbar, hvilke råd vi I så give? Hvordan kunne du tænke dig at en Y´s mens klub skal være?
4.    Hvad skulle der til for at du vil være Y´s men?

Noget af det der gik igen ved de forskellige borde var at der altid var brug for vores hjælp, men også at kendskabet til hinanden var vigtigt for at en evt fødekæde var lettere at bevare.

Vores fornemmelse er at alle tog hjem med fulde maver og en hyggelig og god aften rigere. 

Tilbage til nyhedslisten